Peter Lykkehus, meditationsunderviser og mindfulness coach

Peter Lykkehus

Meditationsunderviser og Mindfulness coach

 

PRAKTISK ERFARING

Jeg har i mere end 20 år beskæftiget mig med mindfulness meditation og tilbyder undervisning til såvel erhverv som private.

Jeg har gennemført mindfulness meditations forløb samt holdt foredrag i virksomheder som Isover Saint-Gobain Denmark A/S, Welux og 3F Kongedalen. Undervisning til private i eget regi samt på aftensskoler. Meditations- og turleder hos Vagabond Tours på grupperejser til destinationer i Europa.

Min erhvervserfaring baseres på ca. 30 års arbejde i 5 forskellige virksomheder og brancher, primært inden for business to business salg med ansvar for danske og udenlandske kunder.

Jeg har selv stor værdi af at anvende mindfulness meditation også i relation til erhverv. I stillingen som sales manager var der et konstant pres om flere kundebesøg, flere hitrater, højere omsætning og indtjening. Krav der kan give anledning til megen tankeaktivitet og stress for at nå salgsmålene inden for givne deadlines. Jeg har således stor erfaring med, hvordan teknikkerne virker i praksis og hvilken værdi de giver til den personlige trivsel igennem en presset arbejdsdag. Det handler om at finde arbejdsgnisten og overskuddet i en travl og foranderlig hverdag.

TEORETISK UDDANNELSE

Siden 2002 har jeg uddannet mig til meditationsunderviser og mindfulness coach. En uddannelse på mere end 2500 timers undervisning med vægt på at videreformidle til grupper og enkeltpersoner. Desuden kurser i mental træning, intuition og yoga.